Blæser KlubBand
Tilbuddet er lavet specielt til børn i 2.-3.klasser og det er skabt for, at jeres barn nemt kan komme på Kulturskolen og spille i band sammen med andre børn i samme alder og på samme niveau.
Bands fra 11 år
Her spilles rock, blues, funk, heavy mm. Du skal have spillet på dit instrument i mindst et år og du skal modtage undervisning på dit instrument sideløbende.
Vi kan bruge bas, klaver, keyboard, trommer, guitar, blæsere og sangere. Det er vigtigt, at du møder hver gang, da alle i orkesteret er afhængige af hinanden.
Bands fra 15 år
For elever der i forvejen går til instrumentalundervisning i musikskolen og som er rutinerede på deres instrument. Holdet henvender sig til unge fra 7.-10. klasse. Man tilmelder sig med sit instrument (husk at skrive det på tilmeldingsblanketten).
Der spilles flere forskellige genrer og arbejdes i dybden med numrene. Vi tager udgangspunkt i elevernes ønsker. Alt efter holdets behov og interesser kan der også arbejdes med solospil/improvisation, teori og hørelære ud fra en praktisk vinkel, samt med at komponere numre selv. Holdstørrelse på 5-8 personer.